Hvem er jeg?

Jeg har mange års erfaring med både karriere- og coachingsamtaler, med særlig fokus på forandring/forbedring i arbejdslivet.

Jeg har været så heldig, at jeg igennem mit arbejdsliv har fået lov til at hjælpe folk med at flytte sig et bedre sted hen, når de har stået et svært sted arbejdsmæssigt.

Det giver mig stor arbejdsglæde, at være en del af dit udviklingsforløb og sammen få øje på de ressourcer og udviklingspotentiale der gemmer sig hos dig. Det har været en “drømmedag på kontoret” for mig, når gemte ressourcer, nye ideer, og gamle drømme får lov til at se dagens lys og måske, blive en del af dit fremtidige arbejdsliv.

Jeg er et menneske som tror på, at det er vigtigt at kende sine værdier og turde stå fast på dem, især når arbejdslivet går hen og bliver kompliceret. Jeg ved fra egen erfaring, hvor ramt og rystet man kan blive, når ens værdier kommer under pres.

Når du møder mig, vil du opleve et imødekommende og nysgerrigt menneske, som med tryg og sikker hånd vil guide dig igennem et forløb, hvor du bestemmer tempoet og hvor du sætter dagsordenen.

Det er min opgave at sætte rammerne op for dit forløb, så det matcher dine behov på bedste vis. Det er din opgave at ønske en forandring til det bedre.

Jeg plejer at sige: “Det er mig som er med til at plante frøene, men det er dig der får dem til at gro.

Hvem er du?

Du kan være mange steder i dit arbejdsliv.

Måske er du nyuddannet og har svært ved at finde din vej ind på arbejdsmarkedet, og svært ved at sætte ord på dine kompetencer? Måske føler dig dig nervøs eller lige frem lidt angstfuld ved at skulle præstere og blive målt og vejet af kollegaer og ledere?

Det kan også være at du er midt i arbejdslivet og ønsker at skifte retning og prøve noget helt andet af? Det kan være, at du er i tvivl om hvordan du laver et brancheskift eller overfører dine kompetencer fra én sektor til en anden?

Du oplever måske konflikter eller uro på din arbejdsplads og er i tvivl om hvordan du skal agere i situationen.

Måske oplever du en form for udbrændthed eller energiforladthed og er i tvivl om hvorfor du oplever det lige nu?

Måske du går rundt med en vild drøm nede i skuffen, men har ingen idé om hvad der skal til for at realisere den? Du kan mærke, at drømmen presser sig på, så du trækker skuffen ud og kigger på den, men du er stadig i tvivl om hvordan du kommer videre herfra…

Det kan også være helt andet som ikke er nævnt, men som har stor betydning for at du ikke længere føler samme arbejdsglæde som du gjorde førhen.

Dilemmaerne kan være mange og udfordringerne se vidt forskellige ud.

Det korte af det lange er, at du har en drøm om en forandring til det bedre – og det kan jeg hjælpe dig med…